Udredningsfasen (Den absolut værste del). 

Idet at vi blev vidne til at Rasmus mistede sit sprog og mange af sine sociale evner, kastede jeg mig over internettet og blev meget hurtig klar over at Rasmus måtte have infantil autisme.

Min kone og Jeg bestilte nu tid hos vores lægehus hvor Rasmus blev undersøgt af en læge. Lægen konkluderede at der ikke var noget galt med Rasmus og at vi skulle se tiden an.

Vi var nu i en lidt speciel situation.  Vi, Rasmus’s forældre, vidste at Rasmus havde infantil autisme, men vi havde svært ved at overbevise de offentlige instanser om det. Normalt er det forældrene som benægter situationen, men her var det en omvendt problemstilling.

Jeg brugte nu alt min fritid plus de halve af nætterne til at indhente oplysninger om autisme og de kendte behandlingsmetoder og det stod mig hurtigt klart at en tidlig intensiv og målrettet indsats var altafgørende for Rasmus´s udviklingspotentiale.

Denne viden stressede mig i uhørt grad idet at ugerne, ja månederne slæbte sig af sted uden at vi rigtig kom videre med udredningen.

Da vi omsider havde overbevist de offentlige fagfolk om at Rasmus skulle udredes, så kom det næste chok. Der var et halvt års ventetid på en udredning. Dette kunne vi under ingen omstændigheder vente på.

Vores situation var temmelig slem. Rasmus ville ikke sove om natten, Det blev svært at klare sit job, når den gennemsnitlige nattesøvn lå på 2 til 4 timer i døgnet.  Vi søgte om hjælpemidler, bl.a. en kugledyne som måske kunne hjælpe Rasmus til at sove, men der var ingen hjælp at hente førend at der forelå en diagnose.  Vi gennemgik nu en meget barsk tid. Jeg brugte alt min fritid på at sidde foran PC’en for at skrive E-mails til diverse offentlige instanser og erhverve viden om behandlingsmetoder, mens min kone knoklede for at holde sammen på hus og børn.

Efter massivt pres fra os fik vi forkortet ventetiden på udredningen til 2½ måned. 

Udredningen forløb som forventet. Rasmus havde infantil autisme, nøjagtig som vi havde forudset. Børnepsyk. udviste stor professionalisme og valgte at udredningen skulle bestå af en forældresamtale på sygehuset samt et hjemmebesøg hvor de kunne observere Rasmus. Dette setup bevirkede at Rasmus ikke, på nogen måde, blev udsat for stress under udredningen.